Vi så ikke mindre end 3 tornadoer, hvoraf den første klart var den flotteste jeg har set til dato. Vi startede dagen med morgenmad på motellet i Vernon, Texas. Vi har altid en laptop med så vi kan diskutere dagens setup mens vi spiser. Der var MODERATE RISK i et område der dækkede det vestlige Oklahoma og op over Kansas og et stykke ind i Nebraska.

I dag blev vi endeligt belønnet for vores tålmodighed. Vi så flot struktur på en tornadoproducerende storm nær South Bend i Texas

Vi havde i dag også forventninger om at se lidt vildt vejr. Prognoserne forudsagde at der på et outflow boundary fra et MCS (Mesoscale Convective System) ville blive danne flere superceller på grænsen mellem Arkansas og Louisiana.

Vi havde forholdsvis god tid i dag, fordi vi skulle trille lige så stille mod det centrale Texas, hvor der er forudsagt lidt vildt vejr onsdag eftermiddag.

Vi benyttede derfor lejligheden til at besøge Storm Prediction Center - SPC. Marc Austin - vores vært ved barbequen forleden - arbejder i samme bygning i den "normale" vejrtjeneste.

Vi blev en extra dag i Norman, Oklahoma i dag. Det passer mig egentligt fint, for jeg er ramt mere end sædvanligt hårdt af jetlag og føler ikke helt at jeg er kommet i omrejninger endnu. Vi har også lidt forskellige udfordringer som jeg håber der kommer styr på hen ad vejen.

Idag var der slight risk i et område der strakte sig fra grænsen mellem Texas og Oklahoma i nord, og ca. 300 km sydpå. Vi befandt os i Abilene, ca. midt i området. Der var i virkeligheden et komplekst setup med 3 scenarier i spil : Dels noget morgenkonvektion i det sydøstlige Texas som ville skabe et outflow boundary hvor nye byger ville vokse op. Nogle af dem kunne bliver superceller.

I dag var det Pers fødselsdag. Som de tidligere år fejrer vi altid Per's fødselsdag på den ene eller den anden måde mens vi er herovre. I år var ingen undtagelse. Men vi mener selv vi gav ham en lille overraskelse, idet vi bildte ham ind at vi skulle prøve at chase et marginalt setup i det vestlige Oklahoma.

Dagen i dag trak virkeligt tænder ud....

Vi ved af erfaring, at rejsen er udmattende, men forskellige årsager gjorde årets udrejse udfrordrende.

Det startede i Kastrup Lufthavn. Normalt plejer vi at kunne få printet boardingpas ud til hele turen, men af en eller anden årsag kunne vi kun få printet til Amsterdam. 

Hermed har vi nået slutningen på årets stormchase. Vi fik kørt omkring 12800 km og var så langt sydpå som Corpus Christi i Texas, og så langt nordpå som nær den canadiske grænse i North Dakota. Vi fik hagl og tornadoer og gode oplevelser.

Vi havde egentligt planer om at køre direkte mod Dallas idag. I går aftes, da vi skulle tage afsked med vores amerikanske venner havde Paul dog spottet en interessant udvikling på en vejrmodel der laver simuleret radaroutput.